|
Husenes konstruktion
Den Vediske Kalash pryder toppen af tagene - dens specielle og meget smukke
form symboliserer mødepunktet mellem himmel om jord. I Mausing er der
endvidere sat lys indeni, så de lyser flot om natten.
|
Husenes bærende konstruktion er bindingsværk i 5", 6" og 8" tømmer. Der er høj sokkel, som giver god plads til en krybekælder, så alle installationer er let tilgængelige og lette at ændre på. Alt murværk er udført i pressede lersten, i alt ca. 250 tons. Husene er isoleret med 500 kbm. papiruld, samt hør i indvendige skillevægge på 1. sal, samt i etageadskillelsen. Der indgår ikke dampspærre noget sted i konstruktionen, men en ideel diffusionsåben konstruktion er skabt.
Opvarmning
Rum med stengulve har gulvvarme, mens rum med plankegulve har radiatorvarme. Der er installeret centralstøvsugeranlæg, som dækker de 3 hovedhuse. Alt udvendigt træværk, herunder 450 kvm. overdækket veranda er udført i lærketræ. Tagbeklædningen er udført i græsgrønne glacerede tagsten, i alt 21.000 sten, 64 tons. Der er lavet 36 kviste på tagene. På toppen af tagene sidder et ovenlysvindue på 2 x 2 m, med 1 sektion der kan åbnes.
Opvarmningen kommer fra et Reka pille/flisfyr i kombination med en 48 kvm. solfanger og supplement i en brændekedel. Elinstallationen er IHC. Spildevandet renses i et lukket piletræsbed/bassin på 1000 kvm. Overløbet fra bundfældningstanken føres over til fordeling i bunden af pilebeddet.
Vedisk arkitektur
Et uovertruffent indeklima kombineret med den helt fantastiske virkning af den vediske arkitektur har gjort dette byggeri til noget helt unikt i Danmark i dag. Men ord og beskrivelser er selvfølgelig ikke nok - det der tæller er direkte oplevelse. Så aftal tid til at deltage i en rundvisning mv.
|
|